Plantevæg

Plantevæg på slagteriet i Holstebro

Kunstnerduoen Jens og Morten, der holder til på slagteriet i Holstebro var de første, der i sin tid rykkede ind på det tomme slagteri. Nu har de sat et grønt præg på de grå bygninger med en lodret have – en smuk plantevæg og den har Kaj Bech A/S hjulpet dem med at sætte op og plante til. Det kommer til at pynte rigtig meget med noget grønt på et eller gråt og betonpræget område.

Læs mere om Jens og Morten her https://slagteriet.dk/aktoerer/jens-og-morten/

Bag plantekasserne er der et vandingssystem og plantekasserne bliver fyldt op med moler fra Fur, som kan holde på vand 10 gange så meget som almindeligt jord. Dette er med til at sørge for at planterne på sigt kan passe sig selv.

Plantevæg
Torben og Ole er i fuld gang og prøver sig frem med at plante lodret, som er noget helt nyt for dem.

Molerets store evne til at absorbere

Fur er kendt for sit moler. Moleret blev afsat på bunden af det subtropiske hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. Aflejringerne består af 1/3 ler og 2/3 skaller fra kiselalger (diatoméer), der i enorme mængder levede som plankton i havet.

Moleret har mange anvendelsesmuligheder, der er baseret på molerets store evne til at absorbere. Der laves molergranulat, der anvendes i stålindustrien til isolering og granulat til jordforbedring, som er det Kaj Bech A/S bruger til plantevæggen. I dag kan man eksempelvis i forretninger købe vækst ler, der er et ren moler granulat og ekstremt godt til at få planter til at vokse i.

Moler fra Fur

Bakkestrøget med klinter og molergrave på den nordlige del af Fur er et område af national geologisk interesse. Staten opkøbte i begyndelsen af 1970’erne et område af fur på 100 hektar på den nordlige del af øen for at beskytte naturen mod moleropgravninger.

Plantevæg og lodrette haver

Plantevæggen er lavet af plantekasser i et modulsystem, der hedder BGreen-it Living Wall, der er udviklet til at udnytte de lodrette flader og gøre dem grønne med fokus på bæredygtighed. Bag plantevæggen er der et vandingssystem som endda kan tilkobles regnvand så det egentlig kan passe sig selv mere eller mindre.

Læs mere om systemet her. https://www.byggros.com/produkter/gronne-vaegge

Plantevæg
Den færdige plantevæg

Slagteriet – et kulturfællesskab i Holstebro

I de gamle slagteribygninger inde midt i Holstebro centrum blev overtaget af Holstebro kommune i 2015. Bygningerne står ikke tomme men rummer masser af kreativt kulturliv. Man kan leje værksteder og ateliers og der bliver afholdt en masse tilbagevendende event og arrangementer. Her holder en masse faste aktørgrupper til og flere kommer til løbende.

Læs mere om slagteriets historie her. https://slagteriet.dk/historien/

Del

Kompetencer vedr. denne artikel

Har du spørgsmål?

Så sidder vi klar på telefonen og email.

ARTIKLER

Relaterede artikler

Forrige
Næste

REFERENCER

Relaterede referencer

Forrige
Næste
Hvad leder du efter?