Projektleder til anlægsafdelingen

I Kaj Bech A/S’s byg- og anlægsafdeling søger vi en projektleder. Vi arbejder med nybyg og renovering af større betonkonstruktioner, industribyggerier og broer. Vi har opgaver i hele Jylland lige fra små byggeopgaver til store industri- og betonprojekter indenfor både det private og det offentlige. Vores egenproduktion omfatter hovedsageligt beton, som er lige fra de små konstruktionsfundamenter til de store bro-konstruktioner og in-situ løsninger. Der støbes ligeledes gulve og udføres elementbyggerier.

Vi søger en projektleder
Kort sagt, så søger vi en ny kollega og projektleder, der passer godt ind i vores samarbejde og jargon, og en som har lyst til at udvikle sig sammen med firmaet, fremfor at se et laaangt og flot CV. Som projektleder vil du til dagligt varetage styringen af projekter indenfor anlægsafdelingen og have det overordnede ansvar for at projekterne kommer godt i mål. Du vil få tæt kontakt med kunder, rådgivere og leverandører mm. og sørge for at samspillet mellem disse fungerer godt i projektforløbet.

Som den rette skal du…

  • Have erfaring med beton og besidde en generel høj bygningsmæssig forståelse især indenfor betonkonstruktioner og reparationer
  • Have erfaring med arbejde ved veje og jernbane
  • Kunne arbejde struktureret og holde styr på både opfølgning og fremdrift
  • Tage ansvar for dokumentation, kvalitetssikring og tidsstyring
  • Have gennemslagskraft og gode ledelsesegenskaber og selvstændigt kunne lede en flok dygtige folk

Vi tilbyder

  • Et job med stor frihed og medindflydelse på egen jobudvikling
  • En spændende og udfordrende lederstilling i et løsningsorienteret og uformelt miljø, hvor samarbejde er i højsæde
  • Gode og dygtige medarbejdere og kollegaer
  • Du indgår i ledergruppen i bygge- og anlægsafdelingen
  • Løn efter kvalifikationer samt gode arbejds- og ansættelsesvilkår
  • Job i et firma i stadig udvikling

Se flere ledige jobs her: Job

YDERLIGERE INFORMATION
Ved spørgsmål kan du henvende dig til:

Afdelingschef anlæg
Nickolai Buus Petersen
61 87 99 99
nbp@kajbech.dk

ANSØGNINGSFRIST
Vi holder løbende samtaler og ansættelsesstart er efter aftale.

ANSØGNING SENDES TIL
nbp@kajbech.dk

Del

Har du spørgsmål?

Så sidder vi klar på telefonen og email.

Hvad leder du efter?
Søg