naturgenopretning

Reparationer i Skjern Å

En af de lidt specielle opgaver, vi har løst, er reparation af levé ved Skjern Å for Ringkøbing-Skjern Kommune. ”At køre på blød bund – eller ikke at køre”

Styr på naturen i Skjern Å

For ca. 25 år siden da Skjern Å blev genslynget, skulle anlæggelsen tage højde for at Skjern Å i løbet af 20 – 25 år skulle kunne finde sit eget naturlige leje i ådalen. På store dele af den genslyngede strækning, ligger åen derfor mellem to kunstige diger også kaldet levér. Digerne er konstrueret så tilpas slidstærkt, at de holder styr på åens naturlige tendens til at mæandrere(slynge sig). Tiden er nu gået, og levén er flere steder slidt igennem, så store mængder af vand løber ind på de lavere liggende engarealer i naturreservatet. Det er helt fint ifølge den oprindelige plan, bortset
fra når det sker i et skarpt sving, hvor lakseynglen (smolt) bliver suget med og derved går tabt til bestanden af gedder og fiskeelskende fugle i engsøerne. De politiske vinde har det med at skifte retning over tid, og da fiskeinteresserne er blevet stærkere, skal åens forløb ikke være helt naturligt, især ikke hvis det går ud over laksebestanden. Derfor ringede telefonen ved Kaj Bech A/S i vinter med spørgsmålet, om vi kunne lukke det største hul i levén. Jo jo og vi startede ud med en plan A om at køre på digerne og en reserve plan B, hvor noget af materiel og materiale skulle sejles.

Reparationer i Skjern Å - Kaj Bech A/S

Tilfredse lystfiskere og kommunefolk

Vi er nu færdige med projektet og har undervejs skiftet plan så mange gange, at vi ikke har styr på, hvilket bogstav vi er endt på. Det har givet noget hovedbrud, lidt våde sokker og nogle uheldige skrammer på materiellet, men resultatet er blevet fint, og lystfiskere og tilsynsførende kommunefolk er godt tilfreds.

Det hele lykkedes kun fordi, der er gjort en ekstra indsats af kollegaerne både rent fysisk, og der har også været gang i ideer og videns udveksling på et højt plan. Under hele forløbet har vi haft en historie hængende over hovedet, fra dengang åen blev genslynget, og den ene af de store wiregravemaskiner sank ned i engdyndet på 19 m dybde og aldrig blev bjerget derfra. Det skete heldigvis ikke for os, selv om vi har udfordret skæbnen en del gang og været lige ved og næsten.

Læs mere om Kaj Bech A/S’s kompetencer indenfor Natur og Vandløb her.

Reparationer i Skjern Å - Kaj Bech A/S

Ny levé - Kaj Bech A/S

Synker den mon i åen? - Kaj Bech A/S

Arbejde i Skjern Å

Her kan du læse mere om fiskemulighederne i Ringkøbing-Skjern Kommune og reglerne om fiskeri i Skjern Å.

Del

Kompetencer vedr. denne artikel

Har du spørgsmål?

Så sidder vi klar på telefonen og email.

ARTIKLER

Relaterede artikler

Forrige
Næste

REFERENCER

Relaterede referencer

Forrige
Næste
Hvad leder du efter?
Søg