Torsdag den 3. november var der travlt med elementmontage i Kaj Bechs anlægsafdeling. Der blev monteret to elementbroer på samme dag, én for Aabenraa Kommune og én for Vejle Kommune.
Broen i Åbenrå Kommune er en udskiftning af en gammel bro med betonelementer. Elementerne består af to frontmure med lukkede elementer imellem.
Broen i Vejle Kommune er også en udskiftning af en gammel bro, men med et brodæk støbt på vores lager i Holstebro. Brodækket består af to elementer, som sammenstøbes på midten efter montage på brostedet. Grunden til at dækket er støbt i to er for at kunne fragte det fra Holstebro til Vejle.