Det kan være vigtigt at bekæmpe invasive arter så det forebygges at de spreder sig i området eller også er formålet helt at bekæmpe den invasive art der har etableret sig i et område, hvor de ikke hører hjemme. Invasive arter er typisk robuste og levedygtige i områder hvor de ikke naturligt hører hjemme og det kan være rigtig uhensigtsmæssigt at have dem, hvis det fx er den giftige bjørneklo i et offentligt område med jævnlige besøg. For hver planteart der skal bekæmpes, skal metoden vurderes i forhold til omgivelser og forhold. Vores dygtige og veluddannede stab af faste fagfolk på dette specielle område, gør os meget velkvalificeret til at vurdere og udføre opgaver over hele landet.
Kæmpe-Bjørneklo er en velkendt invasiv art og kan vokse næsten overalt. Derudover er den i stand til at kvæle alt anden vækst omkring sig. Yderligere er den sundhedsskadelig for mennesker, og i områder hvor naturen udnyttes rekreativt er den særligt uvelkommen.
Hver blomstrende bjørneklo-plante producerer i gennemsnit 20.000 frø, og derfor giver det den en særlig evne til formering. Kæmpe-Bjørneklo kan udryddes effektivt med en vedholdende og systematisk indsats indenfor 5-10 år både lokalt og regionalt.
De mest effektive metoder til bekæmpelse uden brug af kemi, er afgræsning med dyr af arealer, rodstikning og afklipning af blomsterstande for at forhindre frøsætning. I Danmark har vi en række gode eksempler på, at det er lykkedes at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo lokalt ved rodstikning kombineret med slåning af blomsterstande og ved afgræsning. Det er fortsat muligt og effektivt at bekæmpe med godkendte sprøjtemidler indeholdende det aktive stof Glyphosat. Kemien sprøjtes på de grønne blade ideelt i maj og effekten kontrolleres i juni/juli for evt. genbehandling.
Japansk pileurt vokser sig så frodigt at den udkonkurrerer vores naturlige hjemmehørende vegetation. Den spreder sig endnu kun vegetativt i Danmark og det frygtes at den vil tilpasse sig vores klima og kunne sprede spiredygtige frø, hvilket vil gøre den endnu mere invasiv og svær at bekæmpe. Formeringsevnen er meget stor da den spreder sig villigt ved rodskud og selv meget små stumper af rod- og bladstængler (få gram) vil spire ved rodkontakt.
Japansk pileurt er meget svær at bekæmpe uden brug af kemiske ukrudtsmidler. Lokalt kan den bekæmpes ved opgravning af planten. Der er vigtigt at det opgravede materiale håndteres med stor forsigtighed for at undgå spredning. Græsning har begrænset effektivt på bekæmpe japansk pileurt, men kan forsinke spredning af plantens omfang. Slåning giver ofte yderligere spredning og kræver stor omhyggelighed ved håndtering af det afklippede materiale.
Glansbladet Hæg er en invasiv træart der tåler særlig stærk vind og tørke, hvilket gør glansbladet hæg til en trussel mod heder, overdrev og plantager. For at udrydde glansbladet hæg, kan en effektiv indsats med fældning kombineret med fræsning, opgravning eller optrækning af rødderne blive succesfuld over en længere årrække. Glansbladet Hæg opbygger en frøpulje i jorden og dens bær spredes let med fugle, og der er derfor behov for en permanent overvågning samt bekæmpelse af nye planter, der dukker op.
Bekæmpelse af Rosa rugosa også kaldet Hybenrose eller Rynket Rose er i gang på Ringkøbing-Skjern Kommunes Natura 2000 områder ved Husby og Vedersø klit. Bekæmpelsen udføres som en kombination af nedklipning, bortskafning samt smøring med Gluphosat. Metoden er valgt ud fra afvejning af risiko for sandfygning, beskyttelse af den naturligt forekommende flora og økonomi. Der er mange hensyn som skal tages når der arbejdes i de følsomme klitter. Diverse grundejere og myndigheder har givet samtykke, dispensation og tilladelser i forhold til klitfrednings zone m.v.
Hybenrosen har spredt sig i et accelererende tempo de sidste 50 år, idet den indførte rosen er perfekt tilpasset til de danske klitters barske vækstforhold. Rynket Rose tåler både sandfygning, saltsvidning og mager jordbund. Rosa Rugosa formere sig villigt ved rodskud og frøformering. På de magre jorde udkonkurrerer Hyben Rosen den naturlige danske flora og på sigt give det tab af biodiversitet. Rosen som blev værdsat for sin vækstkraft i tiden hvor sandflugt var et stor problem, er endt med selv at blive et problem.
Kært barn har som bekendt mange navne og den robuste og smukke rose er oprindeligt fra de forblæste og sandede kyster på Kamtjatkas halvøen. Rosa rugosa er blevet en invasiv art i den danske natur og fremtiden vil vise om det er muligt at begrænse dens negative indvirkning.
Så sidder vi klar på telefonen og email.
© Kaj Bech A/S
