Beskrivelse
Mandag den 28. januar blev dagen, hvor vi kunne åbne Hærvejsbroen for offentligheden, og den kunne tages i brug. Den indviede del er en rampe, som fører op på selve Hærvejsbroen og videre over banen til det nye gymnasium. Dertil er der opført 2 trappe- og elevatorsektioner, som forbinder broen til en perronforlængelse og den store stationsparkeringsplads. Derudover er der installeret en elevator, som fører en fra enden af Hærvejsbroen ved gymnasieside ned til Himmerlandsstien.
I anlægsfasen er der blandt andet udført fundering i form af 32 Ø630 beton pæle i ca. 15 meters dybde, 30 nedrammede jernbetonpæle. Der oven på er der støbt fundamenter og søjler, som skal bære den 74 meter lange stålbro, som er belagt med fliser og pyntet med plantekasser og siddeplinte, der udgør en samlet vægt på ca. 470 tons. Perronforlængelsen er bygget op med 35 Ø114 skruepæle og 41 beton elementer, der hver vejer 6 tons. Rampen som fører op til Hærvejsbroen er en 85 meter lang jordarmeret rampe med gabionssider, som går fra o til 5 meter i højden, i gabionssiderne er der håndlagt 420 tons granitsten. Rampen er ligeledes udført med flisebelægning, der bliver brudt af plantekasser og siddeplinte. Det hele bliver oplyst af et specielt designet håndlistelys, som giver den flotte finish.
Relevante links med film og billeder af projektet.
https://www.youtube.com/watch?v=yCKjw-P_Qrs
https://www.youtube.com/watch?v=cy8RepIJjEc
https://www.youtube.com/watch?v=WRngLE3G07g
https://www.youtube.com/watch?v=Qd5DjGoYve0
https://www.youtube.com/watch?v=TJjQnBzJyrM
https://www.youtube.com/watch?v=QBCMHUUrWXI&feature=youtu.be
https://baneby.viborg.dk/Projekter/Haervejsbroen